Dressurrytter død efter ulykke

04-12-2017 10:08

Camilla Tiefensee Schrøder

Den 18-årige portugisiske dressurrytter Manuel Vinagre er omkommet efter en rideulykke

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter et uheld fredag den 1. december, hvor hans hest snublede, er den kun 18 år gamle portugisiske ungrytter Manuel Vinagre afgået ved døden. Det skriver eurodressage.com.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I sit fald fra hesten landede han med hovedet direkte ned i jorden og blev sandsynligvis også ramt af hesten. Ifølge Eurodressage er det uvist, om han bar hjelm.

Ulykken skete ved Quinta da Foz agriturismo i Benavente nordøst for Lissabon, hvorfra den alvorligt tilskadekomne rytter blev kørt på hospitalet, men han stod desværre ikke til at redde og døde senere samme dag af sine skader.

Manuel Vinagre havde international debut i 2015 ved CDI Vilamoura. Samme år repræsenterede han Portugal som juniorrytter ved European Junior Riders Championships i Vidauban, Frankrig, og siden 2016 har han været youngrider og har fortsat redet for sit land på internationalt niveau. I Portugal vandt han desuden bronze ved dette års nationale mesterskab og sølv sidste år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner