Dressurhold til Nations Cup i Florida

29-03-2016 13:48

Fire danske dressurekvipager er i denne uge til start  som dansk dressurhold i Nations Cup ved CDIO3* i Wellington, Florida

Copyright Ridehesten.com
Mikala M. Gundersen og My Lady.

I denne uge har vi et dansk dressurhold til start i Nations Cup ved CDIO3* i Wellington, Florida. Holdet består af Lars Petersen, Mikala M. Gundersen, Rikke Poulsen og Signe Kirk Kristiansen. Rytterne skal på banen både onsdag og torsdag og endelig afslutte holdkonkurrencen med en Kür om lørdagen.

Hold fra Spanien, Østrig, Australien, Canada, USA, Costa Rica og selvfølgelig Danmark mødes i denne Nations Cup presented by Stillpoint Farm i det solrige Florida. Cuppen er sat sammen således, at der både kan rides lille tur og store tur. Alle holdets fire ryttere skal dog ride tre gange. På det danske hold rider Lars Petersen/ Quascai Nexen, Rikke Poulsen/ Pikk Elena HU og Signe Kirk Kristiansen/Roberto lille tur, mens Mikala Münter Gundersen/HF Victor rider store tur.

Tidsmæssigt fordeler holdkonkurrencen sig således:

Onsdag: Prix Skt. Georges og Grand Prix
Torsdag: Intermediare I og Grand Prix Special
Lørdag: Intermediare I Kür og Grand Prix Kür.

Starttider og resultater

Adequan Global Dressage Festival 2016 

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner