Dressurhingst nyder en tur på militarybanen

12-05-2016 09:16

Den tyske avlshingst Franziskus, der rides af Ingrid Klimke, har for tiden succes i lilletur på de tyske dressurbaner. Udenfor dressurtimerne nyder hingsten godt af lidt afvekslende arbejde

Copyright Ridehesten.com
Dressurhingsten Franziskus og Ingrid Klimke i aktion på militarybanen. Foto: Slawik Photography

8-årige Franziskus e. Fidertanz/ Alabaster, der er tidligere Bundeschampion for 4-års og UVM-finalist som 6-års, har for tiden stor succes i lilletur og har med sin faste rytter Ingrid Klimke vundet flere internationale klasser i Tyskland. Ved Horses & Dreams i Hagen vandt ekvipagen den indledende klasse ved kvalifikationen til Nürnberger Burg Pokal, og var igen i sidste weekend topplaceret i München.

Ingrid Klimke, der selv er international militaryrytter har tidligere uddannet avlshingsten Damon Hill til Grand Prix-dressur, og i denne hingsts yngre dage så man jævntligt billeder fra både springbanen og militarybanen. Senest er der på facebook postet billeder af Ingrid og Franziskus fra terrænet, hvor hingsten nyder lidt afveksling i træningsprogrammet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner