Tyskerne godt fra start

28-07-2012 18:01

Britt Carlsen

OL London | Det er Ingrid Klimke som har lagt sig i spidsen for militarykonkurrencen efter dressurens første dag efterfulgt af en landsmand og en ung svensker imponerede

Ingrid Klimke og Butts Abraxxas leverede en overbevisende præstation i dressurdisciplinen i forbindelse med OL i military i London i dag. Heraldik xx-sønnen bevægede sig smidigt under Klimkes hjælpere, men parret var ved at sætte en klar føring over styr i galopprogrammet, som ikke havde helt samme høje kvalitet, som travprogrammet. Især parrets changementer virkede en kende usikre. Med 73,72% lagde parret sig dog i spidsen for konkurrencen, og det resultat blev omregnet til 39,30 strafpoints. Det var ellers Klimkes landsmand Dirk Schrade som havde lagt sig i spidsen med 39,8 strafpoints med King Artus foran engelske Mary King og Imperial Cavalier på tredjepladsen med 40,90 strafpoint. Rutinerede Andrew Hoy følger efter på fjerdepladsen og en enkelt svensk rytter, Ludvig Svennerstal har kilet sig ind på femtepladsen og sammen med Jonathan Paget har han brudt rækken af Australske ryttere, der pt. er placeret som nr. 4, 7 og 8. Efter dressurkonkurrencernes første dag har Australien lagt sig i spidsen foran Tyskland, USA og Belgien, men England, New Zealand og Sverige mangler i forhold til disse nationer, at få en rytter bedømt, så inden afgørelsen på dressurdisciplinen i morgen, er konkurrencen endnu meget åben. Mandag skal rytterne ud på terrænprøven i den smukke park, og mere end 50.000 tilskuere er ventet denne dag. Englands rutinerede militaryrytter William Fox-Pitt forventer, at den krævende bane vil gøre konkurrencen særdeles spændende. - Der er en del forhindringer, som du ikke umiddelbart kan se, så du skal være forberedt på at blive overrasket undervejs. Det er den type bane, som kunne du ride en runde mere, ville give dig et meget bedre ridt, fortsætter han sin vurdering. Fox-Pitt, svenske Malin Petersen og New Zealsnds Mark Todd er de sidste ekvipager på dressurbanen i morgen søndag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner