Dressurens Venner Cup og dressurchampionat på Bogø

12-08-2021 13:05

Christine Krogh Frausing
Skribent

På lørdag afholdes fjerde afdeling af Dressurens Venner Cup, hvor to hold stiller til start. Denne gang afholdes afdelingen på Fyn på Sportsrideklubben Bogø

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurens Venner Cup er en landsdækkende turnering for klubhold i dressur. Turneringen er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam's, og afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder, samt en finale. 

Alle kvalifikationerne udskrives i LA2-A og afvikles ved landsstævner i hele landet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er det tid til fjerde afdeling, og  den afholdes på Fyn. Sportsrideklubben Bogø er i weekenden værter for den fjerde runde af Dressurens Venner cup, hvor to hold stiller til start. De to hold er Glamsbjerg Rideklub og Rideklubben Rido. 

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger og Springbank II fra mellemrunde ved kvalifikationen i Grindsted i 2020. Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen

PAVO og DRF's 4-, 5- og 6-års championat for dressurheste.
Foruden Dressurens Venner Cup, afvikles der søndag indledende kvalifikation til PAVO og DRF's 4-, 5- og 6-års championat for dressurheste. Hele 20 heste er til start i 4-års kvalifikationen, imens 17 er til start for 5-års og 8 for 7-års.

Ridehesten har fotograf til PAVO og DRF's 4-, 5- og 6-års championat for dressurheste om søndagen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner