Dressur ved military-DM

25-08-2012 11:51
Der rides om tre mesterskabstitler i military ved stævnet på Kirkehavegård i denne weekenden og fredag blev dressuren afviklet
Copyright Ridehesten.com
Louise Nielsen på Hooker Skovgaard. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

De tre mesterskaber er danmarksmesterskabet for seniorer og DRF-mesterskaberne for junior/ungryttere og pony. Mesterskaberne i military bliver afviklet i samarbejde med Søborggård Rideklub. Der er 13 ryttere meldt til start i DM-klassen for seniorerne, mens der stiller 12 junior/ungryttere og fem ponyryttere op til DRF-mesterskaberne. Fredag skulle de tilmeldte ekvipager dyste i dressur. DRF-mesterskaberne I mesterskabet for ponyer er det efter dagens konkurrence Mette Rise Christiansen på Camelot Damgård, der ligger på en foreløbig førsteplads, mens Josefine Letholm Kofod på ponyen Cassie Fleur indtager andenpladsen. For Junior/ungryttere gik førstepladsen i dressur til Bianca Walton på Löwes Douglas foran Henriette Bedsted på Be My Bally og Katja Berg på Proximate Wizard. DM for seniorer Dressurklassen for seniorerne var dagens sidste konkurrence. Det blev Diana Kramer på Mr Chaplin, der kom bedst fra start, og de fører pt. mesterskabet. På en foreløbig andenplads kommer Louise Nielsen på Hooker Skovgaard, mens Hanne Wind Ramsgaard på Vestervangs Arami ligger på tredjepladsen. Den kun 19-årige rytter Camilla Sæbø Hansen på Zanzibar blev nr. fire i dagens konkurrence. I dag fortsættes med terrænspringning på banen, der blev anlagt i 2011, hvor Nordisk Mesterskab i military fandt sted. Søndag afsluttes med ridebanespringning, hvorefter de endelige vindere af alle tre mesterskaber kan kåres. Kilde: Dansk Ride Forbund Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner