Dorthe og Carpe Diem gjorde det igen!

14-06-2014 21:15

For andet år i træk blev det danske mesterskab i distanceridning vundet af Dorthe Christensen på Carpe Diem ox

Copyright Ridehesten.com
Dorthe Christensen, da hun umiddelbart inden stævnet afleverede pokalen i stævnesekretariatet. Nu kan hun så snart tage den med hjem igen. Foto: pressemeddelelse

I dag blev det danske mesterskab i distanceridning afviklet i smukke omgivelser ved det internationale CEI2*-stævne ved Hippoaden i Knuthenborg Safari Park.

Kampen om titlen stod mellem de ti danske ryttere, der startede i den internationale CEI2*-klasse, der bestod af en 124 km lang rute. Her startede ekvipagerne ud med at ride ad et nedlagt jernbanespor og to gange kom de forbi Sædingegaard, hvor der var vet. tjek. Strækningen var lang og flad, og udfordringer bestod i, at der skulle rides på hårdt underlag og i et højt tempo. Ruten var afbrudt af tre pauser af 45 minutter, og hestenes helbred og form blev tjekket i alle tre pauser samt ved start og mål.

Det blev sidste års vinder, Dorthe Christensen på Carpe Diem ox, der klarede den udfordrende rute bedst, og dermed sikrede de sig for andet år i træk guldet og titlen som danmarksmester i distanceridning.

Sølvet gik til Charlotte Rasmussen-Kromann på Ganti, mens Inger Pitter Bertelsen på Gashin El Din fik bronze.

DM i distance

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner