Doping ud af ridesporten

16-11-2009 08:13
Onsdag i denne uge danner det internationale rideforbund FEI’s generalforsamling i København rammen for et møde, hvor strategien for bekæmpelse af doping i ridesporten skal præsenteres
Copyright Ridehesten.com
Den globale ridesport er samlet i Danmark i kampen mod doping (Foto: Ridehesten.com).

Ridesport er den eneste sportsgren, der involverer to forskellige atleter – nemlig både mennesker og dyr. I løbet af de seneste år har ridesporten oplevet flere problemer med doping hos heste. Der var eksempelvis både tilfældet ved OL i 2004 og 2008, hvoraf nogle af sagerne involverede olympiske medaljevindere. Massiv antidopingindsats FEI har erkendt, at doping er en alvorlig trussel mod ridesporten. Derfor begyndte forbundet for præcis et år siden et omfattende arbejde for at opnå en ren og fair sport. Indsatsen har været ledet af to anerkendte eksperter: professor Arne Ljungqvist, ledende medlem af IOC i Sverige, formand for IOC's medicinske udvalg og vice-præsident for den internationale antidoping-agentur, og Lord Stevens, tidligere politichef i London. Konkrete forslag for en ren sport Arne Ljungqvist og Lord Stevens har sammen med de forskellige bestanddele af FEI (de nationale rideforbund, ryttere, stævnearrangører, officials med flere) udarbejdet forslag til nye anti-dopingregler, en grundigt revideret liste over forbudte stoffer (ca. 1.200 er foreslået til denne liste), oprettelse af en undersøgelsesenhed med speciale risikoreduktion, samt en større professionalisering af officials. Antidopingindsats præsenteres i København FEI’s forslag til antidopingindsats præsenteres af Arne Ljungqvist og Lord Stevens onsdag den 18. november på Hotel Marriott i København, hvor FEI holder generalforsamling. Dette er en både vigtig og banebrydende udvikling for en olympisk sportsgren. FEI’s formand HKH Prinsesse Haya af Jordan, der også er medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), vil også være til stede ved præsentationen. Ridning er en traditionel OL-sport Ridesporten er en global sportsgren, og FEI har 133 tilsluttede nationale forbund. Ridesporten er den syvende største sport i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at hestesport har været på det olympiske program siden 1912, og ridesporten er meget stolt over den olympiske status. Danmark blandt de førende olympiske ridesportsnationer, hvor det danske dressurhold vandt bronze ved OL 2008. Den førende danske dressurrytter er Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, datter af HKH Prinsesse Benedikte, der er protektor for dansk ridesport. Kilde: Dansk Ride Forbund.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner