Dobbelt dansk sejr i Basel

14-01-2010 12:38
Den danske springrytter Sarah Møller Pedersen vandt idag de to første klasser ved det 4-stjernede CSI i St. Jakobshalle i Basel

Der var 39 ekvipager til start i dagens første amatørklasse (125 cm) ved CSI4*-stævnet i Basel, som danske Sara Møller Pedersen og hesten Lord Loretto vandt i fantomtid. Sarah red den 11-årige oldenburgerhingst e. Lordanos/Ramiro igennem mål på tiden 52,13 sekunder og vandt dermed førstepræmien på 620 schweizerfrank. Rikke Belinda Barker og hendes 10-årige holstenerhoppe Cora e. Carolus/Contender var også fejlfri og endte som nr. 13 lige udenfor placering. Næste klasse var en 135 klasse med 33 startende og heraf kun én dansker, nemlig Sarah Møller Pedersen. Men hvilken dansker! Sarah red sin 12-årige oldenburgerhoppe Lara G e. Lordanos/Frohnherr fejlfrit igennem banen på tiden 53,73 sekunder og sikrede sig denne gang 640 CHF i præmiepenge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner