DM i Grooming for første gang på Store Hestedag

31-08-2017 07:02

Sussi Hjort Hollensted

I år afholdes for første gang Nathalie Horse Care Danmarksmesterskab i Grooming på Store Hestedag 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Her konkurrerer de heste, hvis ejere forstår at få det bedste frem i dem. De hesteejere, hvis hest altid ligner staldens dronning, hvis fletninger altid sidder snorlige – og hvis glinsende pels, man ikke finder et gran støv på. 

- Store Hestedag er jo en fyldest til glæden ved heste, og der synes vi, at det også er vigtigt med fokus på det, der foregår på staldgangen. Det er jo også en stor del af det at have hest, siger Christina Adler Jensen, pressechef på Store Hestedag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kom helt tæt på glimmeret
DM i Grooming finder sted både lørdag den 2. september og søndag den 3. september på Store Hestedag i ring 8 indendørs. På den måde kan man som tilskuer nemlig komme hele tæt på hestene.
- Det er vigtigt, at man som tilskuer kan se hestene helt tæt på. Jeg tror nemlig, der bliver så meget bling, glimmer og "shiny loook", og der skal man kunne komme helt tæt på for at opleve det ordentligt, siger Christina Adler Jensen.

Få shine-up fif
- Desuden er DM iGrooming jo en god måde også at få nogle fif til, hvordan man selv kan shine sin egen hest op. Jeg kan da huske, at jeg, da jeg selv startede med at ride, lige skulle finde ud af, hvordan fletninger skulle se ud, når de var sat op mm, forklarer hun. 

Fest, sjov og ballade
Christina Adler Jensen fortæller, at der er 4 klasse i DM i Grooming. En stævneklasse, en ponyklasse og to racerklasser.
- Ponyklassen forventer jeg, at der giver de den max gas med glimmer, lyserød og neglelak. I den ene raceklasse skal hesten præsenteres, som den race, den er. Er det  F.eks en belgier, så skal den have flettet bast ind i halen osv. I den sidste raceklasse skal den person, der præsenterer hesten også være klædt ud i tøj, der har noget med racen at gøre, så det skal nok blive festligt at se på, fortæller hun.
- Jeg kan kun anbefale, at man lige smutter ned og kigger på DM iGrooming. Der bliver så meget sjov, ballade og god underholdning, smiler Christina Adler Jensen. 

Se hvornår, der er DM i Grooming på Store Hestedag på www.storehestedag.dk/program

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner