Distanceridning næststørste disciplin i FEI

18-03-2009 10:01

Grethe Næsby

I længere tid har distanceridning været den gren af ridesporten, som er vokset hurtigst under FEI. Det er nu den ridesportsgren, som afholder næstflest internationale stævner

Statistikken hos FEI er baseret på antallet af internationale FEI-stævner i Verden, og ikke på betalende licensryttere eller antal starter, og i den statistik har distanceridning nu overhalet militarysporten. Distanceridning blev en officiel gren inden for FEI i 1985, og sidste år var der hele 45 nationer, som afholdte internationale distancestævner. I følgende nationer er distanceridning en stor gren og har ryttere i den øverste halvdel af den internationale rangliste: Frankrig, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Italien, Spanien, Australien, Brasilien, Argentina og Uruguay. Antal internationale FEI-stævnet i de største ridesportsgrene i 2008: 1. Springning 945 2. Distanceridning 488 3. Military 451 4. Dressur 277 5. Kørsel 165 Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner