Merete Haahr
Aftenen falder på og det ved at være sengetid. Hesten har fået sit sidste hø og er klar til en god nats søvn i sin rene boks. Så er alt velsagtens godt? Dog ikke nødvendigvis. Ifølge forskere fra Irland og Skotland, så kan en hest fortære løst hø meget hurtigt, og det betyder at den i mange timer kommer til at mangle noget at spise, hvilket kan være skadeligt for hestens sundhed.
Hestens adfærd om natten er et overset emne
– Heste, der får lov at græsse frit, vil typisk græsse omkring 10 - 14 timer pr dag. Det er blot vigtigt at definitionen på en dag ikke kun er de lyse timer, men hele døgnet fortæller Barbara Hardmand, som er forsker fra Edinburg Universitet i Skotland, da hun præsenterede sine studier på en konference for Equitation Science, ISES, i Guelph i Canada i august.
Hestens adfærd om natten er ofte et overset emne inden for hestehold. Hvis heste bliver fodret ubegrænset hø i løbet af dagen, vil de sandsynligvis ikke have nok hø til natten, da løst hø bliver fortæret meget hurtigt. En hest der går fire timer uden mad faster reelt set, og hestens spiseadfærd er en meget motiverende faktor. Det er ikke alene vigtigt for deres fysiske helbred men også for deres mentale helbred, mener Barbara Hardman.
Hesten har brug for foder døgnet rundt
– Ejere tror ofte at de giver optimal velfærd for deres heste om natten, uden at vide at hesten har brug for adgang til foder døgnet rundt, forklarer Hardman og fortsætter:
– Det er en udbredt misforståelse, at heste finder større velbehag i en boks med halm end en nat med mulighed for græsning på marken. Mere en fire timer uden mad giver risiko for kolik, og mavesår, ligesom der også er fare for at hesten udvikler stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Ydermere kan det føre til at hesten spiser strøelsen i boksen, med risiko for at hesten kommer til at spise sin egen afføring.
Studie af forskellige fodringsformer
I et studie omkring natteadfærd hos heste, undersøgte Barbara Hardman og hendes kollegaer forskellige former for fodringsmetoder hos heste som var opstaldet natten over. Alle fire heste fik tre typer fodring, løst hø på gulvet og to forskellige slowfeeders. En slowfeeder var lavet af en stor plastik beholder med tremmer og høet blev fordelt mellem tremmerne på den nederste del af forsiden på containeren. Den anden slowfeeder var en solid plastik beholder med et låg af tremmer, som sank efterhånden som hesten spiste høet igennem hullerne i låget. Begge slowfeeders var designet til at blive brugt på jorden. Forskerne tog billeder med infrarøde kameraer hver 30 sekund i 17 timer fra kl 3 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i 7 dage pr. hest, for hver af de forskellige fodringsformer.
Forskerne vurderede billederne og lavede en graf som kunne indikere, hvor meget tid hestene brugte på de forskellige former for adfærd, som at spise, at slappe af stående, at være opmærksom stående, at ligge ned, at bevæge sig.
Slowfeeders øger ”græsningstiden”
Forskerne fandt ud af at hesten bruger mellem 95-120 % længere tid på at æde, end hvis de blot havde løst hø i boksen. Det var også interessant at der var længere imellem de perioder hvor hesten spiste. Havde hesten foder på jorden i form af løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rund i strøelsen, med risiko for at spise deres afføring og udvikle fordøjelses problemer. Særligt hvis hesten spiser meget halm, kan det føre til at hesten får kolik. Længere spisetid betyder ikke at hesten er så optaget at den ikke får tid til at slappe af eller sove. Der var ikke forskel på hvileperioderne, stående eller liggende i forhold til de forskellige måder at fodre på.
Hvis heste skal opstaldes på en begrænset diet, så kan slowfeeders sikre at hesten har fast adgang til stråfoder, det holder maven i gang, og de hjælper til adspredelse og beskæftigelse for hesten også om natten.
