Britt Carlsen
Dansk Ride Forbunds flotte 100 års jubilæumsbog giver et godt billede af udviklingen i sporten og rideinteressen de seneste 100 år. Et afsnit omhandler også avlen af heste herhjemme. Under titlen: Sport og avl skal gå hånd i hånd, har den tidligere chefkonsulent for Landskontoret for Heste Egon Fræhr og Dansk Varmblods formand Jan Pedersen beskrevet udviklingen i avlen og tilknytningen mellem sport og avl. I afsnittet kan man bl.a. læse:
Jo bedre heste desto større fornøjelse ved at ride, og desto bedre klarer rytterne sig i konkurrencer. Derfor er det til stor gavn for sporten, at der i dag avles heste målrettet nutidens konkurrenceridning.
For 100 år siden var der ikke en avl af heste med et sådant mål. Der var ganske vist mange heste – også rideheste, for selvom jernbanen og bilen var opfundet, var det endnu kun som et supplement. En stor del af transporten af varer og personer foregik stadig med hestens hjælp. Omkring 500.000 heste var der dengang.
Den begyndende mekanisering og de høje priser under første verdenskrig fik eksporten til at eksplodere, og ca. 25-30.000 heste udførtes årligt. Så i 1915 blev det nødvendigt at indføre et eksportforbud. Importen var også stor men af en betydelig dårligere kvalitet, og i 1920’erne blev det til et netto importoverskud. I 1949 nåede Danmark det største antal heste nogensinde, da antallet passerede 650.000. Efter 2. verdenskrig tog mekaniseringen rigtig fart, og hesteantallet raslede ned. Blot 20 år senere nåede vi i Danmark et lavpunkt med under 50.000 heste.
I mellemkrigsårene voksede interessen for ridesporten, og dermed også interessen for at finde egnede heste. Hovedinspirationen udgik fra militæret, men “det bedre borgerskab” fulgte med, og som noget nyt opstod der en stor gruppe af såkaldte landboryttere. Flest var der i Syd- og Sønderjylland, hvor afsmitningen fra Tyskland var størst. I 1954 blev således 14 sønderjyske landborideklubber tilknyttet Dansk Ride Forbund, og senere fulgte en fuld integration.
Den voksende og nu også brede interesse for ridesporten fik landmænd til at interessere sig for en målrettet avl af rideheste. Længe var grundlaget for denne avl overskydende heste fra landbruget og militæret, fuldblodsheste, som ikke løb hurtigt nok, og så en stor import af heste. Så det var en broget hestebestand og derfor på ingen måde en målrettet avl, som vi kender det i dag.
Frederiksborgheste var de første
Faktisk havde der tidligere i over 200 år været en international anerkendt hesteavl i Danmark gående ud fra det kongelige Frederiksborgske stutteri ved Hillerød. Stutteriet blev nedlagt i 1876, og avlen af frederiksborgheste blev herefter overtaget af bønderne. Men renavl blev hårdnakket forfulgt, og frederiksborghesten fik derfor ingen større betydning som ridehest.
Med oldenborghesten gik det lidt bedre. Den var ofte anvendt som en lettere kørehest, og en indkrydsning med fuldblod gav en del gode rideheste.
De førende ridesportsinteresserede undsagde da også dansk avl og købte deres rideheste i udlandet. Lidt snobberi var der måske også med i billedet, når man hellere red på importerede heste.
Størst betydning fik importen fra Sverige og Tyskland, hvor statsstutterierne stadig var i fuld funktion. Det betød, at man her var hurtigere til at omstille hesteavlen til den nye tid, da der var en basis at avle ud fra. I Danmark skulle man begynde forfra, fordi antallet af heste var kommet så katastrofalt langt ned.
De seneste 100 år er den periode i Danmarkshistorien, hvor hesteavlen set med rytterens øjne har undergået den største forandring. De to verdenskrige, mekaniseringen og udviklingen af et velfærdssamfund med en fritidssektor af en størrelse, som ingen havde drømt om, har medført en omstilling af hesten fra at være en afgørende trækkraft og et transportmiddel til at være en sportsatlet og en fritidskammerat.
Dansk Ride Forbunds 100 års jubilæumsbog kan købes i Ridehestens shop, HER
