– Det var en svær Grand Prix, som han legede med

07-06-2026 13:07

Trine Askjær-Jørgensen

VIDEO: Sådan sagde Andreas Schou efter, han i går aftes red sig til en fjerdeplads med Napoli vh Nederassenthof ved Longines Global Champions Tour-stævnet i franske Cannes

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 4.-6. juni er Longines Global Champions Tour i den franske solskinsby Cannes, hvor den danske topspringrytter Andreas Schou har deltaget.

Longines Global Champions Tour (LGCT) er en af verdens mest prestigefyldte og lukrative internationale springserier. Touren samler sportens bedste ryttere og heste ved en række 5-stjernede stævner på ikoniske destinationer verden over – fra Doha og Shanghai til Monaco, Paris og Cannes. Serien afvikles over flere kontinenter gennem sæsonen, hvor rytterne optjener point til den samlede individuelle mesterskabsklasse.

LGCT er den individuelle del af Global Champions-serien, mens holdkonkurrencen rides i Global Champions League (GCL). Touren er kendt for sine spektakulære arenaer, høje præmiesummer og stærke startfelter med mange af verdens højest rangerede springryttere. Sæsonen kulminerer med Global Champions Playoffs, hvor de bedste ryttere og hold gør op om de største titler.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I går aftes var Andreas til start i den 160 cm høje Grand Prix, hvor han med den 13-årige vallak Napoli vh Nederassenthof e. President/ Quasimodo Z red sig til en fjerdeplads med en fejlfri hovedrunde i tiden 74,10 sek. og en omspringning med et enkelt nedslag i tiden 43,54 sek.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Napoli er ejet af Schou Absolute Horses og var Andreas' OL-partner i 2024 og EM-partner sidste år. Vallakken har gået stævner på 5-stjernet niveau i blandt andet Valkenswaard, Spruce Meadows, Wien samt Rabat og var senest til start ved Longines Global Champions Tour-stævnet i Riyadh i november 2025, hvorefter han har holdt en god lang vinterpause.

Andreas fortæller: – Jeg er meget glad. Det var en svær Grand Prix, som han legede med. Han har haft en velfortjent vinterpause, så det er selvfølgelig meget tilfredsstillinde, at han kommer så stærkt tilbage.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Se video af den stærke duos præstation:

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen