Britt Carlsen
Det bliver særdeles interessant, når de 3-årige springbetonede hingste skal testes i deres glansdisciplin: løsspringning inde i Equsana Arena fra kl. 11.30. Herefter skal dressurhingstene vises løse, og springhingstene longeres, så der er fuldt kåringsprogram inde i hallen fra middag til aften.
Inde i hal E, Danish Computer Group Arena, bliver det spændende at følge den internationale toprytter Henrik von Eckermann teste de unge springheste. Det sker fra kl. 11.15. Og fra kl. 16 kan man høre en clinic, Nathalie Horse Care Clinic med deltagelse af nogle af de dygtige paradressurryttere. Inden da kan man deltage i en workshop, med titlen: Rid med hjertet.
Boxen kommer i dag til at danne rammen om en præsentationsklasse for dressurhingste, det sker fra kl. 9. Herefter, kl. ca. 11 starter Grand Prix dressur og dagsprogrammet slutter med den anden kvalifikation til lørdagens Grand Prix springning, inden hallen bliver omdannet til et gigantisk festlokale - og så er der gallashow fra kl. 19.30.
Vel mødt i Herning!