Annika Knudsen Lorentsen
Den 10-årige Vallak Carollo e. Chacco Blue/La Piko, redet af Andrew Kocher, vandt lørdag den 6. juli ATCO Queen Elisabeth II Cup på en 160 cm høj bane over tre runder. Dagen efter valgte Andrew at ride samme hest i den 145 cm høje Derbyklasse. En beslutning, som mange ikke kan forstå, og som også har vakt FEI's opmærksomhed. Carollo gennemførte banen, men det med en del besvær og i løbet af banen indkasserede ekvipagen 28 fejl.
Roy Wilten, som ifølge World of Showjumping har ejet Carollo, har på Facebook reageret på Andrew Kochers derbyridt og her skriver han blandt andet:
– Så trist, at nogle mennesker ikke ved, når det er nok og hvordan man skal passe godt på sine heste, efter at have vundet en stor 5* 160 cm klasse ved Spruce Meadows over tre runder.
Du kan læse hele opslaget nedenfor, hvor du også kan se video af derbyridtet, samt video af Carollo bagefter.
Andrew Kocher har selv postet et opslag på sin Facebook-side om oplevelsen ved Spruce Meadows, hvor han blandt andet skriver:
– Nogle dygtige ekvipager har vundet både Queen Elisabeth II Cup og Spruce Meadows Derby i den samme weekend, og Carollo og jeg gav det et forsøg, men det lykkedes ikke. Carollo har aldrig før sprunget den slags spring, og jeg skulle selvfølgelig have trukket ham, da jeg mærkede hans angst. Jeg forsøger dog altid at gennemføre banerne, både for at give hesten erfaring og fordi jeg er en sportsmand. Carollo sprang som den fighter han er. Det er der ingen tvivl om efter han store sejr om lørdagen! Jeg undskylder til ejerne og de tidligere ejere af Carollo for at lave denne fejl.
Se hele Andrews opslag nedenfor.
Til World of Showjumping har FEI udtalt følgende:
– Vi undersøger denne sag og mens vi venter på at modtage de officielle reporter fra dommere og dyrlæge, har vi proaktivt kontaktet officials fra arrangementet. Og vi er også i kontkat med atletens nationale forbund.
Uddrag fra FEI's reglement
Ifølge FEI's springreglement, i afsnittet som omhandler hestevelfærd, under punktet "fitness to compete" står der(oversat fra engelsk): "Deltagelse i en konkurrence må kun ske på heste som er fit for fight og at atleter som har vist kompentencer. " Der står desuden: "Ingen hest der anses for at være ude af stand til at konkurrere, må deltage eller fortsætte i en allerede startet konkurrence. Der må søges råd hos dyrlæge i et hvert tvivlstilfælde."