Mikala vinder World Cup kür

08-03-2010 19:44
Danske Mikala Münter Gundersen har netop vundet Grand Prix Kür ved CDI-W Palm Beach Dressage Derby i Florida, USA
Copyright Ridehesten.com
Den smukke ekvipage Mikala M. Gundersen og halvblodshingsten Leonberg (Foto: Ridehesten.com).

Kür er Leonbergs speciale og i Loxahatchee ved CDI-W Palm Beach Dressage Derby viste han og danske Mikala M. Gundersen med en score på 73,25%, at de til enhver tid er gode for en topplacering i en grand prix kür. Ekvipagen, der starter for Danmark, har redet den amerikanske liga i world cup kvalifikationer og slutter nu den amerikanske liga på en sammenlagt andenplads med et gennemsnit på 72,15% på tre stævner. Desværre er stemningen ved det amerikanske stævne ikke mindre trykket, siden OL-rytteren Courtney King-Dye for fire dage siden pådrog sig kraniebrud ved en træningsulykke og der nu endnu ikke er nogen ændring i hendes tilstand. Courtney, der stadig ligger i koma, skulle idag fredag have startet tre heste til stævnet. Hele dressursamfundet i Florida er meget påvirket af Courtneys uheld og Mikala M. Gundersen udtalte, at hun havde vanskeligt ved at koncentrere sig om sit program uden at tænke på Courtney.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner