Der bliver masser af lyd fra hestehove i Hønsinge

06-08-2010 09:26
Weekenden den 14. og 15. august holder Odsherreds Rideklub distriktsmesterskab i spring og dressur
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Odsherreds Rideklub afholder Distriktsmesterskab individuelt i spring for heste, samt dressur og spring for ponyer. Mesterskabet er for alle i Distrikt 4, som er det ”gamle” Vestsjællands amt. Der er også distriktsstævne for heste i dressur hvor man starter med LA1 og slutter med Prix St. Georges. Med 34 klasser og ca. 350 starter fordelt over to dage, bliver der masser af spring og dressur i dagene 14. og 15. august 2010. Der er deltagelse af ca. 250 ryttere fra hele Sjælland, hvor også mange af Odsherreds Rideklubs egne ryttere kommer til start. Mange af Odsherreds Rideklubs ryttere stiller til start i individuelt distriktsmesterskab, hvor man håber at få en distriktsmester i klubben. Klubben, fejrede 40 års jubilæum i 2008. Den har i dag 330 medlemmer, hvor mange af dressur- og springrytterne starter til dette store stævne. Odsherreds Rideklub skiller sig ud fra mange af de andre klubber i landet ved, at der ikke findes pensionats heste på Nygård, men alle medlemmer medbringer selv egne heste, for at deltage i stævner og andre aktiviteter. Hele rideanlægget er opbygget på frivillig basis, bl.a. har medlemmer selv bygget det store ridehus, som blev taget i brug i 1989. Odsherreds Rideklub har tidligere været vært ved store landsstævner, herunder afviklingen af Danmarksmesterskabet i ponyspring i 2002, Landsstævne for ponyer i 2007, hvor man afviklede 3. afdeling af TOPHORSE PONY STIL CUP. I år har man afholdt et stor C-stævne med både dressur og spring for pony og heste. Stævnet afholdes på ”Nygård”, Nykøbing-Slagelsevej 10, Hønsinge, 4560 Vig, hvor Odsherreds Rideklub har hjemsted. Klubben ser frem til at byde alle deltagere og publikum velkommen. Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner