Thomas Bach Jensen
Finanskrisen har nået de tyske statsstutterier. Hannoveraneravlens højborg, Landgestüt Celle, har afholdt forrygende hingsteparader i over hundrede år, hvor folk er kommet fra nær og fjern for at se de kårede hingste i fri dressur, i springning, for vogn, i dressurkvadriller, i hækkeløb, foran romerske kampvogne og alverdens andre numre, der har krævet masser af træning og daglig disciplin. Men det er snart slut med de klassiske hingsteparader på Celle, for omkostningerne er for store og statstilskuddene frafalder som et resultat af finanskrisen. Derfor holder det tyske statsstutteri Celle deres anden sidste hingsteparade i år, skriver tyske hesteportaler.
Landgestüt Celle lægge op til to klassiske hingsteparader i slutningen af september måned og to jubilæumshingsteparader i starten af oktober måned.