Anna Pørtner
Foråret er for alvor over os, og det betyder også, at flere og flere føl kommer til verden. Når et føl bliver født, er det i praksis uden et aktivt immunforsvar. Hos heste sker der kun minimal overførsel af antistoffer gennem moderkagen under drægtigheden, og føllet er derfor afhængigt af at få beskyttende antistoffer via hoppens råmælk, også kaldet kolostrum, umiddelbart efter fødslen.
Råmælken er en koncentreret første mælk, som indeholder høje niveauer af antistoffer, som er afgørende for føllets modstandskraft over for bakterier og infektioner i føllets første levetid, hvor dets eget immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Føllet bør modtage omkring 250-300 ml råmælk hver time til hver anden time i de første seks timer efter fødslen.
Tidsbegrænset optagelse
Føllets evne til at optage antistoffer fra tarmen er begrænset til de første levetimer efter folingen. Optagelsen er højest umiddelbart efter foling og falder gradvist i løbet af de første 6-12 timer. Herefter reduceres optagelsesevnen markant, og efter cirka 18-24 timer er tarmen i praksis ikke længere i stand til at optage intakte antistoffer.
Det betyder altså, at tidlig og gentagen indtagelse af råmælk er afgørende for, at føllet opnår tilstrækkelig passiv immunitet. Hvis føllet ikke optager tilstrækkelige mængder antistoffer i denne periode, opstår det, der betegnes som failure of passive transfer.
Det er forbundet med en markant øget risiko for alvorlige infektioner som sepsis, lungebetændelse og andre livstruende tilstande i den neonatale periode.
Råmælkens kvalitet og variation
Mængden og kvaliteten af råmælk varierer mellem hopper og påvirkes blandt andet af ernæringsstatus, alder, vaccinationer og drægtighedens forløb. I de sidste uger før foling transporteres antistoffer fra hoppens blod til yveret, hvor de koncentreres i råmælken.
Koncentrationen af antistoffer i råmælken er højest omkring fødselstidspunktet og falder hurtigt inden for det frste døgn, i takt med overgangen fra råmælk til almindelig mælk.
I situationer hvor føllet ikke får adgang til tilstrækkelig råmælk, eksempelvis ved manglende mælkeproduktion, problemer med hoppen eller dødsfald, er hurtig indsats afgørende. Her kan man foretage forskellige tiltag, som f.eks. at udmalke hoppen inden for de første timer efter fødslen, skaffe en ammehoppe, hvis det er muligt at etablere accept, bruge kolostrumprodukter som supplement, altså tørret råmælk, og hvis tidsvinduet for tarmoptagelse er overskredet, kan en plasmatransfusion via dyrlægen sommetider være nødvendig.
En biologisk nøglefunktion
Råmælk er derfor ikke blot den første ernæring, men en afgørende biologisk mekanisme for overførsel af immunitet. Kombinationen af et snævert optagelsesvindue, naturlig variation i kvalitet og føllets totale afhængighed af passiv immunisering gør de første levetimer til en kritisk og vigtig fase i den neonatale periode.
Ud over immunforsvaret er de første timer efter fødslen afgørende for føllets generelle tilpasning. Føllet skal hurtigt kunne rejse sig, finde yveret og etablere regelmæssig dieadfærd, mens hoppen skal acceptere og understøtte den tidligere dieperiode.
Normal udvikling i denne fase er en vigtig indikator for, at føllet er kommet godt fra start både ernæringsmæssigt og immunologisk.
Kilder: University of Nebraska, Cornell University - College of Veterinary Medicine, NLB - Natural Center for Biotechnology Information.
