Decemberhygge med Ung i Dansk Varmblod

09-11-2011 15:02

Signe Wiese

Ung i Dansk Varmblod region 7 inviterer søndag d. 11. december til hygge med højt fagligt indhold, hvor der er stutteribesøg hos Stutteri UNO i Rønde
Copyright Ridehesten.com
UNO Donna Unique og Andreas Helgstrand ved UVM i Verden 2010. (Foto: Ridehesten.com)

Vi skal se stutteriet og høre stutteriejer Joan fortælle om sit arbejde med hestene, sine tanker om avl, blodlinier, hingstevalg mm. Joan har megen erfaring i hesteavl og har i mange år været med til at præge varmblodsavlen herhjemme. I stalden skal vi bl.a. se UNO Don Diego`s og UNO Donna Unique`s mor. Joan vil fortælle om sine tanker og overvejelser om avl og om, hvordan hun har arbejdet sig frem til resultaterne i dag. Joans heste har været meget fremtrædende i sporten såvel nationalt som internationalt med ryttere som Andreas Helgstrand og Thomas Lassen. Stutteri UNO har endda haft en verdensmester, idet Andreas Helgstand i 2010 blev verdensmester for 6 årige dressurheste sammen med UNO Donna Unique. Der vil selvfølgelig være rig lejlighed til at spørge om alt i forbindelse med hestene, opdræt og daglige ting som foder, hingstevalg, uddannelse mm. Kom og vær med til en faglig og hyggelig eftermiddag sammen med andre hestefolk. Der vil evt. være mulighed for samkørsel fra motorvejsafkørsler sydover. Adressen på stutteri Uno er: Skovvej 5, Thorsager 8410 Rønde ALLE er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 7. december. Info om tilmelding og pris hos Anette Nilausen eller Maja Mulvad på mail an@naturefterskolen.dk eller mm@naturefterskolen.dk Vel mødt til decemberhygge med højt fagligt indhold Pressemeddelelse

Links

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald