Thomas Bach Jensen
Nu, hvor vi skal til OL i den franske hovedstad Paris, kan vi sende tankerne tilbage til den franske aristokat, Pierre de Coubertin, der blev født i Paris i 1863. Han var manden, der i 1894 tog initiativ til at etablere den Internationale Olympiske Komité (IOC), ligesom han anses for at være grundlæggeren af de moderne olympiske lege med inspiration fra antikkens græske sportsbegivenheder. De første moderne olympiske lege blev netop afholdt i Grækenlands hovedstad Athen i 1896.
OL og Frankrig
I 1900 blev de olympiske lege afholdt for anden gang, og det skulle selvfølgelig være i Paris. Sidenhen har Sommer OL fundet sted i Paris i 1924 – og sjovt nok igen præcis 100 år senere i 2024. Faktisk har Frankrig været vært for OL seks gange, idet landet også har været vært for Vinter OL tre gange: 1924 i Chamonix, 1968 i Grenoble og 1992 i Albertville.
Frankrig er en af de 14 nationer, som deltog i de første moderne olympiske lege under Sommer OL 1896 i Athen. De har deltaget i samtlige moderne olympiske lege, eftersom man regner Albert Coray som fransk deltager under Sommer-OL 1904 i St. Louis. Han var den eneste franske deltager det år, hvor han var netop immigreret til USA.
Ringene, flaget og ilden
De olympiske leges flag blev skabt i 1913 af selvsamme Pierre de Coubertin og første gang brugt ved legene i Antwerpen i 1920. De fem ringe som symbol på de olympiske lege daterer helt tilbage til 1906 og symboliserer broderskab og venskab. Den mere moderne symbolik i ringene repræsenterer de fem verdensdele, hvor Nord- og Sydamerika regnes for ét kontinent.
Der hører et valgsprog til de olympiske lege, hvilket blev introduceret ved OL i Paris i 1924 og lød: Citius, altius, fortius. Det er latin og betyder Hurtigere, højere og stærkere. I 2021 blev "communiter" tilføjet, så det blev Citius, altius, fortius – communiter : Hurtigere, højere og stærkere – sammen.
Den olympiske ild er et af de mest kendte, olympiske symboler. Den blev første gang ført til den olympiske stadion i Berlin 1936. Ilden blev hentet i Olympia og fragtet til stadion af sportsudøvere fra Grækenland.
Andet OL-fakta
Vidste du, at de olympiske lege er nummeret med romertal? Således hedder dette års OL ikke bare 2024 men også XXXIII, fordi det er de 33. olympiske lege. I den række af olympiske lege, der er optalte med romertal, er også de lege, som blev aflyst. Det har nemlig ikke altid kunnet lade sig gøre at afholde legene.
OL 1916 i Berlin, OL 1940 i Tokyo og OL 1944 i London blev alle tre aflyst på grund af verdenskrigene. Ellers har OL fundet sted hvert fjerde år uden undtagelse. Næsten da, for OL 2020 i Tokyo blev udskudt til 2021 pga. den globale coronapandemi.
Ligesom Paris har også London været vært for Sommer OL tre gange. I 2028 er det tredje gang, at Los Angeles skal være vært. Ved du så, hvor det skal afholdes i 2032? Det bliver i Brisbane.
Som før nævnt havde man allerede olympiske lege i antikken, hvor man navngav fireårsperioden mellem afholdelsen af legene "olympiaden". Det er senere hen blevet misforstået og sprogligt anvendt på anden vis, hvor nogle begyndte at kalde selve legene for olympiaden. Som det er med sprog, så sker det ofte, at folkets sprogbrug optages i sproget som værende korrekt. Således kan olympiade i dag bruges som synonym for de olympiske lege.
Hvad med ridesport ved OL?
Først i 1912 kom ridning på det olympiske program, men dengang måtte kvinder ikke deltage. Det var i 1952 eksemplificeret ved en kvindelig amerikansk rytter, der havde kvalificeret sin hest til OL i springning, men det måtte kvinder ikke, så hun fik en landsmand ride hesten.
Ved OL 1952 i Helsinki var det dog tilladt for kvinde at deltage i dressur (skoleridning) på lige fod med mænd, og der skrev danske Lis Hartel olympisk historie ved at vinde sølv med hesten Jubilee, en præstation hun gentog ved OL 1956 i Stockholm. Hun var den første kvindelige OL-medaljevinder i ridesport.
Dansk ridesport havde tidligere vundet en olympisk medalje ridesport; det var i 1924, da Frode Kirkebjerg vandt individuelt sølv i military i Paris. Så kom Lis Hartels individuelle sølvmedaljer i dressur i 1952 og 1956. Ligesom der gik 28 år mellem Kirkebjergs medalje til Hartels første medalje, så gik der også 28 år fra Hartels sidste medalje til, at Anne Grethe Jensen (nu Törnblad) vandt individuel sølv i dressur i 1984, da legene fandt sted i Los Angeles.
Indimellem har Danmark også vundet to bronzemedaljer i ridesport. Det var Hans Lunding, der i 1936 vandt individuel bronze i Berlin, og det danske dressurhold, der i 2008 vandt holdbronze i Beijing. Da bestod holdet af Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst og Andreas Helgstrand.
