De første hingste er kåret

09-03-2017 16:20

Britt Carlsen

Dansk Varmblods hingstekåring i MCH Messecenter Herning er i fuld gang, og allerede i dag er de første ældre hingste blevet kåret, så de kan deltage i præsentationsklasserne de kommende dage

Copyright Ridehesten.com
Materialprøvevinderen Cyrano Ask sprang til for publikum og dommere ved kåringen i Equsana Arena.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er skabt en tradition for at de 4-års hingste, som kommer til kåring med en bestået materialprøve samt de ældre hingste, bliver besigtiget allerede torsdag. Opnår hingstene kåring, så kan de deltage i konkurrence- og præsentationsklasserne de kommende dage.

De 4-års og ældre hingste blev her til aften redet for dommere og publikum i Equsana Arena. Det var de springbetonede hingste, som først kom til bedømmelse på en lille bane med fire enkeltspring og et dobeltspring. Avlsledelsen udtalte, at det var et meget positivt gensyn med de unge springhingste. 

Fire 4-års springbetonede hingste mødte til endelig kåring efter at have aflagt flotte materialprøver på Tørring Ridecenter sidste år - alle havde opnået over 800 points. De fire hingste imponerede i kraft af topmoderne typer, og en god funktion over forhindringerne, og det gav endelig kåring til følgende hingste:
100 Cyrano Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Kannan, udstiller og opdrætter: Stutteri Ask A/S, Martofte
101 Comme Il Faut Plus e. Comme Il Faut/Pontifex, udstiller: Stald Cajus ApS, Toftlund, opdrætter: Norbert Wentrup, Tyskland
102 Casanova Hästak DWB e. Cosmeo/Diamant de Semilly, udstiller: Hästak AB, Sverige, opdrætter: Carsten Carstensen, Rødekro
103 Frontier Ask e. Favorit Ask/Caretino, udstiller og opdrætter: Stutteri Ask A/S, Martofte

Den 4-årige Casall Sem e. Cabachon/Coronado, udstiller: Katrinelund, Øster Assels, opdrætter: Esben Pedersen, Ålestrup blev sidste år udtaget til kåring, men en skade holdt hingsten fra deltagelse. Han kom tilbage i år og blev redet her til eftermiddag, hvorefter hans ejere må vente til afgørelsen falder på lørdag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Avlskonsulent Karina Christiansen gav ikke karakteristik af hingstene, den bliver gemt til den festslige afslutning på søndag, hvor også kampen om fløjpladsen og Elvin Rasmussens Vandrepokal kommer til at udspille sig. 

Copyright Ridehesten.com
Det var et dejligt gensyn med Emilie Martinsens Caballero, som nu 17 år gammel er blevet kåret i Dansk Varmblod.

DM-vinder til kåring
I holdet af 5-års og ældre hingste var der blot to deltagere 120 Kløvergårds Dirty Dancer e. Favorit Ask/Lambrusco Ask, udstiller og opdrætter: Lykke Varming Lauritsen, Vamdrup og DM-vinderen, Emilie Martinsens tidligere DM-vinder Caballero e. Champion du Lys/Acord II, der er udstillet af May-Worre Sportshorses. 
Kløvergårds Dirty Dancer deltager i Unghestechampionatet, og kan dermed først blive endelig bedømt på søndag, mens Caballero opnåede kåring.  Om ham sagde Karina Christiansen bl.a.: En 17 årig hingst af interessant springblod, blodlinjer som vi ikke har så meget af herhjemme. Hingsten har mange internationale Grand Prix placeringer. Han opfylder alle betingelser for færdigkåring. En storrammet og harmonisk hingst, som 17 år gammel har stærke og tørre lemmer selv efter en lang karriere i sporten.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner