De fantastiske fire!

08-10-2010 03:00

Britt Carlsen

WEG Kentucky | De fire danske paradressurryttere vandt alle en individuel medalje og sammen vandt de bronze
Copyright Ridehesten.com

De fire fantastiske og topprofessionelle paradressurryttere har gjort det igen - de har sat dansk ridesport på verdenskortet ved at levere en toppræstation ved WEG i Kentucky. Som den eneste nation har samtlige danske holdryttere opnået en individuel medalje, og glæden er naturligvis stor i den danske lejr. Først vandt Henrik Sibbesen individuel bronze, så fulgte Annika Lykke Dalskov trop med en sølvmedalje. Her til morgen vandt Caroline Cecilie Nielsen bronze og den præstation gentog Stinna Tange Kaastrup i eftermiddag. Kravet til Stinna var, at hun skulle ride til knap 70% for at sikre en dansk holdbronze, så jublen var stor i den danske lejr, da resultattavlen viste godt 70% ud for Stinnas navn. I skrivende stund kl. 21.00 har danskerne netop deltaget i pressemødet efter medaljeceremonien, men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene, igen i morgen fredag skal rytterne i konkurrence i kür.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner