De danske pararyttere er klar i Tokyo (video)

24-08-2021 13:44

Annika Knudsen Lorentsen

I dag starter PL i Tokyo med åbningsceremonien, og de danske dressurryttere er klar til, at deres konkurrencer starter fra på torsdag, det fortæller holdleder Anette Bruun

Copyright Ridehesten.com
De danske pararyttere i Tokyo. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske paradressurlandshold består af Katrine Kristensen, Susanne Jensby Sunesen, Caroline Cecilie Nielsen og Tobias Thorning Jørgensen, og de er alle klar til at konkurrencerne begynder i Tokyo om få dage. 

– Alt går superfint her i Tokyo. Vi har vettjek i morgen kl. 9.00, lokal tid, og første konkurrencedag for rytterne er på torsdag, fortæller holdleder Anette Bruun

De første danske ryttere, der skal i aktion er Katrine Kristensen og Susanne Jensby Sunesen, som begge kommer til start på torsdag. Caroline Cecilie Nielsen og Tobias Thorning Jørgensen må vente yderligere en dag, da deres første konkurrence først er på fredag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hestene er faldet rigtig godt til hernede og vi er alle klar til konkurrence, fortæller Tobias, som er klar til at ride fredag. 

Er du nysgerrig på at lære de danske pararyttere bedre at kende, så se med i videoen nedenfor, som Danmark til PL, har lavet med de danske ryttere. 

Vil du gerne følge rytternes ridt, så læs mere om hvordan du kan se med fra PL HER?.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner