Danskerne stod distancen

12-05-2014 15:51

Der var flere danske ekvipager til start ved weekendens internationale distancestævne i Ermelo, Holland, denne weekend, og det med flere placeringer til følge

At vi har gode distanceryttere i Danmark er der ingen tvivl om, og sporten er i konstant vækst herhjemme, så det bliver kun mere og mere spændende at følge de danske ryttere, når de er til start ved internationale stævner, både herhjemme og rundt om i verdenen.

Denne weekend var det så hollandske Ermelo, der havde distanceverdenens bevågenhed, og her var flere danske ekvipager også til start.

På 120 km distancen CEIJ opnåede Amanda Kalmeyer en flot fjerdeplads på hesten Cabon ox.

- Da jeg var en lille pige gav mine forældre mig en lille brun araberhest ved navn Cabon OX, der på det tidspunkt kun var 8 måneder gammel. Så igennem de otte år jeg nu har haft ham, har jeg selv passet, tilredet og trænet ham målrettet til at blive min kommende stjernedistancehest. Planen var, at jeg skulle kvalificere mig på ham til et mesterskab, mens jeg stadig var ungrytter. Jeg er desværre kun ungrytter et år endnu, men med kvalifikationen i Ermelo er vi nu klar til YR EM i Italien til juli, fortæller Amanda Kalmeyer til Ridehesten.com, og fortsætter: - Ridtet i Ermelo viste sig at være en super fed oplevelse, men også mentalt og fysisk krævende. Vejret var ikke med os dernede. Det regnede hele dagen før ridtet, og vinden stod hårdt på. Alt det regn resulterede i et meget vådt track, med en masse vand/mindre søer og mudder. Regnen fortsatte desværre også på selve dagen, og min lille hest og jeg måtte nærmest svømme os igennem de 120 km. Men han er en sød og energisk lille hest, så selvom regnen stod ned, galoperede vi glade ud af hver vetgaten ud på et loop mere. Man bliver så glad som distancerytter, når ens hest efter 120 km stadig er frisk og villig til at tage turen over finishline i fuld galop! Det var en våd fornøjelse, men fantastik nu at være kvalificeret til EM på min lille stjernehest.

Det blev til hele to danske placeringer på 160 km distancen CEI. Først en syvendeplads til Hanne Haagen Hansen på Shando, og lige efter kom Lotte Hillers på Sharif.

Se mere HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner