Annika Knudsen Lorentsen
Ved Nordisk Mesterskab i distance, som er blevet afholdt denne weekend, lykkedes det flere danske ekvipager at sikre medaljer. Mesterskabet blev afholdt i Sverige i forbindelse med Simlångsritten.
I holdkonkurrencen blev det til en sølvmedalje for Danmark, mens det også blev til individuelle medaljer. Hanne Haagen Hansen og Ta Zeenah OX sikrede sig en individuel guldmedalje, og derudover blev Hanne også belønnet med den fornemme pris “Best Condition”.
I det nordiske mesterskab for ungryttere blev det til en dansk bronzemedalje. Her blev det Emilie Hannecke Jensen og Ww Shazam som sikrede sig medalje.
I holdkonkurrencen lå Danmark til guld indtil sidste loop, hvor det danske hold desværre blev indhentet af Sverige, og derfor endte med en sølvmedalje ved årets NM.