Danskerne igen med i Arezzo

05-04-2010 16:34
Efter en pragtfuld dag lørdag med solskin, stod vi søndag morgen op til grå himmel og en kold vind. Med uafbrudt kraftig regn fra middagstid var det knap så sjovt at være udendørs, beretter danskerne fra Toscana i Italien
Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker og Cora ses her under søndagens meget dårlige vejrforhold (Foto: LB).

Der var tidlig succes med Nadia Kristoffersen's 5. plads og 3. pladser i hendes 3 starter på Cartaro i junior 120 cm klasserne. Christiane Tetzlaff på Conquest of Future opnåede en delt 13. plads i 125 cm klassen. Charlotte Kondrup og Centibetia var igen placeret, denne gang på en 11. plads i 130 cm. Torben Frandsen var i super form og sluttede lige udenfor placering på Quartier i guldturens 135 cm klasse. Det blev til en 15. plads på Anton van het Gonnehof i 140 cm og en flot 11. plads på Alcamo Vogt i weekendens 150 cm Grand Prix over to runder i silende regnvejr. Også i sølvtur-klasserne var der gode nyheder. Eva Kragh Pedersen på Chinatu LS La Silla fik en flot 5. plads i 135 cm og Kim Kristensen på Kamila et tilsvarende godt ridt med en 6. plads i 140 cm klassen, hvor Rikke Belinda Barker og Cora var lige udenfor placering med en meget kompetent nulrunde men en tidsfejl. CSI*** stævnet her forsætter på torsdag og med finalerne på søndag. I mellemtiden er der unghesteklasser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner