Foto: Kathrine Westergaard.
Ved det internationale stævne i Warnegem i Belgien har Danmark i dag ryddet bordet for førstepladser. Elleve danske ekvipager er draget ud sammen med deres nye landstræner Astrid Gemal for at forsvare de danske farver, og det har de gjort i stor stil.
Dagens flotte danske resultater lyder således:
- I Grad 1 blev Line Munk Madsen placeret som nr. 1 med 70,464%, og Liselotte rosenhart blev nr. 7 med 64,179%.
- I Grad 2 blev Stinna tange Kaastrup nr. 1 med 74,667%, mens Katrine Kristensen blev nr. 5 med 64,212%.
- I Grad 3 blev Tobias Thorning Jørgensen nr. 1 med 72,882%, og Anni Meijer blev nr. 5 med 66,912%.
- I Grad 4 blev Susanne Sunesen og Csk's Que Fair nr. 1 med 73,925%, mens Annika lykke Dalskov Risum blev nr. 2 med 72,475%, og Susanne Sunesen og Leeds blev nr. 10 med 68,075%.
- I Grad 5 blev Henrik Sibbesen nr. 1 med 72,535%, Camilla Christensen blev nr. 2 med 71,98%, og Line Kongensgaard blev nr. 5 med 67,372%.
Læs også: Sådan afholder man paraklasser
Foto: Kathrine Westergaard.