Danskerne er finaleklar ved UVM

16-09-2018 08:45

Britt Carlsen

Tre Dansk Varmblods-heste og to Holstenere redet af danske ryttere er nu klar til de spændende og medrivende finaler ved UVM på Zangersheide

Copyright Ridehesten.com

Finalen for 5-års heste starter kl. 9.15 på Zangersheide. Solen er så småt ved at få bugt med morgentågen, og det tegner til at blive en strålende dag i Belgien. 

I klassen for 5-års heste har vi en deltager blandt de 53 finalister: Maria Bjørnkjær Asferg med Chinett Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Caretino opdrættet hjemme på Stutteri Ask. Maria har startnummer 28.

Klassen for 6-års heste starter kl. 12.30 og her er der 43 finalister. Første dansker på banen er Rikke Haastrup med Nomanee e. Nonstop/Carthago (opdr. Matthias Ketelsen) de har startnummer 7. Norske Stein Endresen rider DV-hesten Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/Baloubet du Rouet (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt) med start nr. 12.
Martin Dinesen Neergaaard og den holstenerregistrerede Clear the Way e. Clearway/Coronada (opdr. Linus Camitz) har startnummer 18, og sidste års finalist ved UVM, avlshingsten Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/Bøgegårdens Apollo (opdr. Bøgegården) redet af Jesper Meyenburg har startnummer 33.

Der er ingen danske deltagere i finalen for 7-års heste, som begynder kl. 15.30.

Se startlister og resultater HER

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner