Dansker landstræner for Sverige

30-10-2022 06:58

Annika Knudsen Lorentsen

De svenske landsholdsryttere i paradressur kan se frem til i fremtiden at skulle trænes og ledes af danske Mette Ubbesen, som har fået rollen som landstræner for svensk paradressur

Copyright Ridehesten.com
Mette Ubbesen. Foto: Mira Nyberg Photography
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det svenske rideforbund har udnævnt en ny landstræner og en ny leder til at udvikle grupperne indenfor paradressur. 

– To ledere i stedet for én er en del af en udvidet satsning med henblik på næste Paralympiske Lege, udtaler Andrea Barth, som er sportsdirektør. 

Det er danske Mette Ubbesen, som er bosat i Sverige og som nu rider under det svenske flag, der skal være landstræner med ansvar for landsholdet i paradressur frem mod Paris 2024. Ved sin side har hun Helena Ager, som skal lede udviklingsgrupperne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Begge har de stor erfaring indenfor dressur og parasport. Mette Ubbesen er dommer i paradressur og A-dommer i Danmark, hun driver sin egen stald med træning og uddannelse af dressurheste og så er hun med i den svenske C-trup i dressur.

– Jeg er enorm glad for opgaven og jeg glæder mig til at komme i gang. Dem der repræsenterer Sverige i dag, er meget gode, men jeg vil gerne have, at de er flere. Det ser jeg som en vigtig mission. Der er mange dygtige ryttere vi ikke ser i dag, fortæller Mette Ubbesen.

/Svenska Ridsport Förbundet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner