Dansker blev skånsk seniormester

06-08-2019 14:09

Flere danskere var i weekenden til landsstævne på stranden i Malmö, hvor der blev redet om det skånske mesterskab for både senior- og juniorryttere. Danske Mette Ubbesen vandt seniormesterskabet

Copyright Ridehesten.com
Mette Ubbesen. Foto: Privat.

Blandt de danskere ryttere, der i sidste uge havde valgt at tage til landsstævnet i Malmö Ridklubb i Sverige, var juniorrytter Marie Louise Loberg med Lobergs Armani e.  Blue Hors Armano/ Blue Hors Hertug (opdr. Hanna og Kenneth Loberg) blev nr. 2 hos juniorerne med 67,7% i MB2.

Mesterskabet for ponyer blev afviklet for kat. D og C. Førstnævnte blev vundet af svenske Maja Persson, mens kat. D blev vundet af danske Frida Langer Brøggler og ponyen Doria med 70,045%. Juniormesterskabet blevet vundet af svenske Ida Persson, og i mesterskabet for ungryttere var det Maria von Essen, der tog sejren.

Det skånske mesterskab for seniorer blev afviklet i Intermediaire I og blev overlegent vundet af danske Mette Ubbesen og DV-hesten Cleophas' Kazmir e. Wikens/ Solos Carex (opdr. Tessa Mie Lund Cleophas Henriksen) med 70%. Mette Ubbesen er bosat i Sverige og har sin egen dressurstald tæt ved Helsingborg og ses derfor ofte til stævner i Sverige.

Se stævnets resultater.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner