Dansker i front ved VM

19-07-2007 17:44

Thomas Bisgaard

Verdensmesterskaberne i kørsel med ponyer er kommet godt i gang på Dorthealyst. Set med danske øjne er det nærmest en perfekt start. Enspænderne har kørt dressur i dag, og danske Peter Koux vandt dressuren med 37,92 foran amerikaneren Rochelle Temple med 38,72 og Julie Camm fra Storbritannien med 41,76p. Bjarne Wisler blev næstbedste dansker på en 7. plads, Arnild Arp-Hansen ligger nr. 10 efter dressuren og Helle Graves følger lige efter på en foreløbig 11. plads mens Henrik Høper Nielsen ligger på en foreløbig 14. plads. Fredag er der dressur for to- og fire-spand, mens lørdagen byder på maraton og forhindringerne i terrænet. VM afsluttes søndag med keglekørsel. De danske deltagere i to spand er: Henrik Sloth, Niels Schelde Petersen, Kurt Larsen, Katja Lamborg og Lars Dau. I fire-spand deltager Anette Holst, Tea Giversen og Thomas Petersen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner