Danske topinvesteringer i Vechta

04-10-2009 01:25
Den 71. eliteauktion i Vechta slog lørdag årets prisrekorder for både føl og rideheste. Begge toppristagere gik til Danmark

Auktionens absolut prismæssige højdepunkt var den kun 3-årige vallak Don Primeur e. Don Primero/Castro, som gik for det astronomiske beløb af 505.000 € til den danske dressurrytter Annette Ejlersgaard. Den 170 cm store, brune vallak er så ridelig og har så stort et gangartspotentiale, at kun fantasien sætter begrænsninger for dens fremtid på ridebanerne. Forbundet skriver på deres hjemmeside, at hesten efter en lang budduel gik til verdensmesteren Andreas Helgstrands stald. Blandt føllene var der særligt ét, der tiltræk international efterspørgsel og det var hingsteføllet Winehouse efter den hollandske Jazz-søn Wynton med Donnerhall som morfar. Føllets mor er også mor til bl.a. fløjhingsten fra sidste års hingstekåring i Vechta, Fürstenball ejet af HP Horses, Danmark, der også erhvervede sig den særdeles velgående, røde halvbror. Følg links til højre for yderligere oplysninger om priser samt afstamning, billeder og video.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner