Danske springpiger går efter World Cup

28-10-2011 11:09
De to danske springryttere Emilie Martinsen og Linnea Ericsson har med succes været ude og indhente World Cup point

Emilie Martinsen blev nummer 4 i World Cup i Harrisburg i lørdags med Carisma e. Cardento, og er i denne uge rejst til Washing DC, hvor hun allerede har opnået placeringer og lørdag aften skal ride World Cup klassen. Derefter starter Emilie og hendes træner, springrytter Henrik Gundersen, starte yderligere tre World Cups i den nordamerikanske liga, nemlig de tre vestkyststævner Las Vegas, Sacramento og Los Angeles. Sideløbende har Linnea Ericsson holdt skansen i Europa og red ved World Cup stævnet i Helsinki med sine to DV-heste, Damgårdens Extens e. Crelido og Pero-Z Hillock e. Robin Z II. - Pero-Z var placeret tre gange som nr. 7, 4 og 6, hvoraf den sidste var i en ranking klasse. Extens havde fire fejl første dag, var placeret i lørdagens ranking klasse som nr. 8 og debuterede i 160 cm om søndagen med et enkelt nedslag og en uplanlagt volte, fortæller Linnea. - Det er vigtigt for netop Emilie og mig at få rankingpoints i disse dage, da vi er de to, der ligger tættest på at være i top 200 inden 1. december. Det vil betyde, at Danmark får en invitation til alle World Cups efter nytår, fortæller hun. Emilie Martinsens danske groom Nel ten Stroete er blogger på Ridehesten.com - læs Nels spændende blogs om livet som groom for en top-springrytter. Du finder bloggen på Ridehesten.com's forside eller via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner