Annika Knudsen Lorentsen
Dagen startede med en 125 cm-klasse, hvor to danske ryttere opnåede placering. Robin Grauff-Jacobsen tog niendepladsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen), mens Tina Lund med Cabagisa Z e. Cabachon/ Grossadmiral (opdr. Glen Nielsen) tog tiendepladsen.
Herefter sikrede Linea Kovdal Jørgensen sig to placeringer i en 115 cm-klasse, hvor Sarah Albus ligeledes blev placeret som bedste dansker. Hun red Mister President e. Harley/ Emerald van't Ruytershof og blev nr. 7 i klassen.
Unge heste i fin form
Herefter var det 5- og 6-års hestenes tur til at komme i aktion, og her blev tre danskavlede heste placeret. Den bedste blev den 6-årige hingst Chacoons Gisa Blue Z e. Chacoon Blue/ Grossadmiral (opdr. Glen Nielsen), som med Tina Lund i sadlen endte som nr. 5. Tina og Chacoons Gisa Blue Z er en ny ekvipage, og i opslaget nedenfor kan I se, at Tina er meget glad for at ride den unge hingst.
Sjettepladsen i klassen tog Robin Grauff-Jacobsen med Comme Il Faut 5/ Earl (opdr. Mia og Claus Kovdal Jørgensen), mens Kamilla Grauff Albrektsen med Heinsgaardens Paris e. Cyrano Ask/ Cosmeo (opdr. Henning Hein) blev nr. 12.
Inden længe starter 145 cm-klassen, hvor Tina Lund er til start med Centina 10.