Danske placeringer i Lambrechthausen

19-05-2013 17:17

De danske ponyspringryttere gør god figur i østrigske Lambrechthausen, hvor det bl.a. er blevet til en andenplads til Benedikte Rie Truelsen

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og My Cousin Blan Dee. (Foto: privat)

Denne weekend er flere unge danske springryttere draget til Lambrechthausen i Østrig, for at deltage ved Papas Junior Specials CSIO-stævne.

Fredag blev det til en dansk placering som nummer 11 i lille tur for pony (115 cm) til Helena Viller på Shamrock Bay med nul fejl i tiden 66,17 sek.

Lørdag stod den på Nations Cup, hvor de danske childrenryttere desvæære ikke kom med i anden runde, da holdet kun bestod af tre ekvipager og en enkelt måtte udgå. Ponyholdet endte på en sjetteplads, efter holdet kun havde tre ekvipager med i anden runde, da Mathilde Christine Toybergs pony, Hard Times tabte en sko. Anne-Kristine Rie Truelsen red individuelt og blev nr. 2 i CSIO klassen, med en fin 0-runde.

I dag var ligeledes en god dag for de danske deltagere og det blev bl.a. til en flot andenplads til Benedikte Rie Truelsen på My Cousin Blan Dee i pony lille tur (115 cm) efter en fejlfri runde i tiden 54,90 sek.

I morgen er der Grand Prix for både children og pony.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner