Danske placeringer i Belgien og Tyskland

02-02-2018 12:32

Camilla Tiefensee Schrøder

De internationale springstævner i Oppglabeek og Offenburg er i gang, og flere danskere har sprunget sig højt op på resultatlisterne

Copyright Ridehesten.com
Sofie Yderstræde Bucka på El Ninjo van de Kwade Heyde. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

To placeringer er det ind til videre blevet til for danske Martin Dinesen Neergaard ved det trestjernede stævne i den tyske by Offenburg. I unghesteklassen (35/140 cm) torsdag morgen var han fejlfri på 7 års-hoppen Gerwena e. Lexicon/Zuidhorn. Med tiden 61, 56 sekunder blev det til en sjetteplads.
Senere samme dag var han til start i en CSI3* 140 cm-klasse, hvor han blev nummer fire på Edesa's Chillando Blue e. Chacco Blue/Silvio I. Det fejlfri ridt i tiden 55,08 sekunder udløste 500 euro.

Zascha Nygaard Andreasen var også godt med i dag, hvor hun blev nummer seks i CSI1* 140 cm. Det blev hun på Grand Coeur e. Golden Game/Enanco S.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Følg stævnet i Tyskland her.

Ved stævnet i Sentower Park, Oppglabeek, kom Camilla Ernst torsdag på en tredjeplads på den mørkebrune hingst Quillini e. Quinar/Landjunge (opdr. Hans Dieter Weimar). De sprang to fejlfri runder i CSI2* 130 cm.
I dag blev hun placeret som nummer otte i unghesteklassen på 6 års-hoppen Maristy e.  Inshallah de Muze/Colino, som hun også havde redet to fejlfri runder på.

Sofie Yderstræde Bucha har været til start i en 140 cm-klasse, hvor hun red fejlfrit og blev nummer seks på El Ninjo van de Kwade Heyde e. Heartbreaker/Concorde.

Følg stævnet i Belgien her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner