Jade Schlichting tog placeringer i professionelt selskab

27-07-2022 20:42

Christine Krogh Frausing
Skribent

Jade Schlichting deltog i weekenden ved et internationalt militarystævne i Hamm, Tyskland, hvor det blev til to flotte placeringer i CCI3*-S

Copyright Ridehesten.com
Jade Schlichting og Bakkegaardens Bellami. Foto: ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jade Schlichting var i den forgående weekend til start ved det internationale stævne i Hamm, Tyskland, hvor hun deltog i CCI3*-S, i selskab med en masse dygtige ryttere. 

Blandt andet var de to OL-ryttere, Andreas Dibowski og Ingrid Klimke til start, og de tog da også henholdsvist første- og andenpladsen, men her lagde Jade sig så også ind, lige efter de to dygtige ryttere. Jade tog nemlig 3. pladsen med hesten Tirs Luckyson, i et felt på i alt 42 ekvipager. De to var fejlfri i både terræn og ridebanespringning, og endte derfor på deres resultat fra dressuren. Kun tre ekvipager formåede at klare sig igennem både terræn og ridebanespringning fejlfrit. 

– Sikken nogle heste jeg har! Luckyson viste igen, hvorfor han er “the main man”, fortæller Jade Schlichting.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jade blev ligeledes placeret som nr. 8 med hesten Bakkegaardens Bellami, der tror fejl på springbanen, gik fejlfrit på forhindringerne i terrænet, dog med tidsfejl.

– Bellami har virkelig også vist at hun er en “XC machine in the making” med 0 fejl på den tekniske svære bane, med nogle planlagte tidsfejl. Det stoppede hende dog ikke fra at rykke fra en 23. plads til en placering som nr. 8 i det ellers stærke felt, fortæller Jade Schlichting.

– Jeg er enormt glad. Luckyson har stået skadet i 3 år, efter at vi havde redet EM, og vi har det sidste halvanden år trænet ham stille og roligt op. Det er hans første 3* efter skaden, men vi har redet et par 4* tidligere, så jeg håber at han er klar til det igen, til efteråret - og gerne sammen med Bellami, udtaler en enormt glad og stolt Jade Schlichting.

Næste mål for begge ekvipager er DM i Bernstoffsparken, med terrænbanen på Friheden, som i år har ny banedesigner, nemlig Marcin Konarski kendt fra bla Strzegom. Derudover kan rytterne se frem til 20 nye terrænforhindringer - et meget spændende tiltag.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen