Danske placeringer i Exloo

29-10-2018 13:24

Et par ponypiger var i den forgangende weekend til internationalt stævne i hollandske Exloo og her blev der redet flere placeringer hjem til Danmark

Copyright Ridehesten.com
Amira Aasted Jespersen og Top Tilas. Foto: Privat

Tre danske ponyryttere havde i weekenden taget turen til Exloo i Holland for at prøve kræfter med et af året første indendørsstævner. 

For Amira Aasted Jespersen og Camilla Juul Møller som begge rider på sidste ponyår blev den er særdeles succesfuld tur, hvor det blev til flere placeringer. 
Med Top Tilas blev det i torsdags til en fjerdeplads i PRT med 70,28%, mens Camilla Juul  Møller på Nørlunds Vincente placerede sig som nummer 9 i klassen med 68,76%. Begge piger formåede at rykke længere op i placeringerne i lørdagens PRM, hvor Amira blev nummer tre med 71,71% og Camilla nummer syv med 68,60%.

15 ekvipager gik videre til gårsdagens kür, hvor en flot weekend blev afrundet med en sjetteplads med 72,12% til Camilla og Vincente, mens Amira og Top Tilas blev nummer ti med 69,62%.

Se resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner