Danske hingste – kåret i Norge

04-03-2007 15:10

Britt Carlsen

Norsk Varmblod har afsluttet sin hingstekåring, og blandt de nykårede hingste var flere danskfødte eller dansk ejede unghingste. 19 hingste mødte til kåring og heraf opnåede de syv kåret efter en afprøvning. Der var en hovedvægt på springheste, idet kun en enkelt af dem var en gangartshest, Stall-K's Dynamit e. Dormello/Landadel, ejet af Stall-K og Stall Vivelstad. Fra Danmark kom den tyskfødte hingst Cointreau e.Contendro/Carbid, fra Ib Kirk. Hingsten opnåede kåring. Det samme blev Geir Kallands danskfødte Treldegårds Santino e. Solos Landtinus/Blue Hors Romancier, en hingst Geir købte ved auktionen i Herning sidste år. De øvrige hingste som opnåede kåring var: Den danskfødte Landlysts Sir Barry e. Aljano/Landjunker II. Den svenskfødte hingst Happy Irco e. Irco Mena/Little Q. Belgiskfødte Cicero van T & L e. Heartbreaker/Equest Carnute. Der var kun en enkelt norskfødt hingst blandt de nykårede Ekras Last Edition e. Laurin/Billion xx, ejet og opdrættet af Per Martens. Hingsten vandt blandt andet Norsk Breeders Trophy for 6-års heste sidste år. Hingsten rides af Nina Braaten Johnsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner