Danske dressurryttere i Stadl Paura

01-04-2010 10:53
Danmark repræsenteres ved det trestjernede internationale dressurstævne i Østrig af både senior-, ung-, junior- og ponyryttere, der konkurrerer i Stadl Paura i påsken
Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Langkjærgaards Donna Fetti (Foto: Ridehesten.com).

Idag skærtorsdag morgen startede første klasse i forårsstemningen ved CDI 3*/CDIYJP Stadl Paura 2010 i Østrig, hvor ponyrytterne lægger ud. Her er Danmark repræsenteret af Sofie Hougaard/Dornick-Son og Dornika, Emilie Holm Toft/Golden Starlight og HB Dream Girl samt Caroline Bording Smidt/Campari W. Nanna Merrald/Millibar og JJ Rocco og Cecilie Stengelshøj Madsen/Laurentius repræsenterer Danmark i juniorklassen og i ungrytterklasserne er Anna Kasprzak/Miami og Langkjærgaards Donna Fetti, Camilla Orloff/Utah, Carina Nevermann Torup/Distinctive og Rikke Bøllingtoft/Finale i kampen for de rød/hvide farver. I seniorklasserne rider Jeanette Sund/Aquino og også ungrytteren Anna Kasprzak/Select Ecco. I skrivende stund har den danske ponyrytter Caroline Bording Schmidt lagt sig flot i spidsen med 67.963 %. Find startlister og løbende resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner