Annika Knudsen Lorentsen
Lørdag den 9. december afholdes den anerkendte P.S.I. auktion, som er den 44. af slagsen, og på auktionen er blandt andet den danskavlede DV-hest Fast & Furious e. Favorit Ask/ Solos Landtinus, som er opdrættet af Pia Gørtz Augustinus.
Den danskavlede 7-årige vallak har gået 125 cm-klasser, og beskrives som værende klar til 135 cm. Indtil starten af 2023 fik han i Danmark under Christian Kyhn, som har startet til og med LA i sadlen på Fast & Furious. Moren til Fast & Furious er Nørregårds Si'Dan, som selv har gået 140 cm-klasser, og som er blevet placeret ved DM for juniorryttere.
P.S.I. er tre bogstaver, der ikke kun står for verdens største private hesteauktion, men som også har været synonym med kvalitet i mere end 40 år. P.S.I. lancerede engang et visionært koncept: At udvælge de bedste unge dressur- og springheste og placere dem i de rigtige hænder. Paul Schockemöhle og Ullrich Kasselmann har forfinet og perfektioneret deres vision til det den er i dag. Resultatet er en samling af exceptionelle ungheste med de gode spring- og dressurgener. Mødrene og mormødrene til kollektionshestene er normalt fremragende hopper, der beriger ethvert avlsprogram, og som allerede har produceret vindere i den internationale arena.