Thomas Bach Jensen
Som et alternativ til sommerens hoppekåringer, heraf overvejende sadelkåringer, tilbyder Dansk Varmblod i oktober måned også eksteriørkåring, og denne efterårskåring er blevet utrolig populær. Ikke mindst region 6's eksteriørkåring på Katrinelund, der i år samlede hele 46 hopper. Det er særligt holdene af ældre hopper, der bugner af deltagere ved eksteriørkåringen, hvor også flere forædlerhopper fremstilles.