Dansk-svensk duel

25-06-2015 10:01

Det startede og sluttede med dansk sejr i går i Bernstorffsparken, men indimellem blev det til to svenske sejre – landskampen ved de nordiske mesterskaber i parken er i fuld gang

Copyright Ridehesten.com
Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona - her ved Baltic Cup tidligere i år.

Onsdag startede med vettjek, og herefter gik starten på dagens konkurrencer.

Dagens første vinder blev danske Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona e. Carson Ask/Casir Ask (opdr. Heidi Bickham), som vandt Bernstorffs Cup - Children Warm Up. I samme klasse blev det også til en dansk fjerdeplads til Anna Weilsby på Cliff Young e. Con Air.

Der var svensk sejr i CSIU25 (135 cm) til Anna Persson på Cash Man e. Castor, mens både anden- og tredjepladsen var dansk og gik til henholdsvis Pernille Tribler på Alfina 3 e. All Inn og Isabel Jasmin Kristoffersen på Beckham Røntved e. Stald Calles Bror Bally. Danske Emil Hallundbæk snuppede desuden femtepladsen i klassen på Catoki e. Cambridge.

Det blev til endnu en svensk sejr, denne gang til Emelie Grönberg på Under Cover e. Calato, i CSIOY (135 cm), hvor det også blev til dansk anden- og femteplads til henholdsvis Christoffer Nerving Møllekær på Zidane e. Montreux og Maria Hjorth Frederiksen på RDH-hoppen Dublé e. Diamant de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen).

Danske Amanda Sonnerup Henriques snuppede onsdagens sidste sejr på ponyen Flashy Gold Finch i kat. 3-ponyernes 90 cm-klasse. Også andenpladsen var dansk og gik til Josefine Sandgaard Mørup på Bølle, mens endnu en dansker sluttede på femtepladsen, nemlig Julie Caroline Terp på Claughaun Thady.

Der er allerede fuld gang i konkurrencerne igen i dag, og du kan se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner