Thomas Bach Jensen
Med seks springheste i lasten og to medpassagerer på vej mod ridestævne i Rendsburg mistede danske Jennifer Fogh Pedersen i går herredømmet over sin lastbil og kørte i grøften og ind i et træ. Det tog redningsmandskabet flere timer at befri de tre personer. Den ene kom forholdsvis hurtigt fri af førerhuset, mens de to andre måtte skæres fri. Efter befrielsen blev Jennifer, der bl.a. havde brækket begge ben under knæet, fløjet med ambulancehelikopter til hospitalet i Kiel. Jennifer bor Klein-Offenseth nær Neumünster med sin engelske kæreste Christopher Frazer.
Også den ene af hestene kom forholdsvis let ud af transporteren, mens det krævede en større indsats at befri de fem andre. Fem af hestene kunne gå på benene efter ulykken, mens den sjette krævede en større veterinær indsats.
Vi bringer mere om hændelsen, når vi forhåbentligt har fået gode nyheder om de implicerede. Vi ønsker i mellemtiden alle implicerede god og hurtig bedring.
Læs om ulykken i den tyske avis Schleswig-Holsteinische Zeitung.