Dansk sejr i Spanien

25-10-2025 09:16

Annika Knudsen Lorentsen

I går lykkedes det Line Wartenberg Wollesen at sikre sig sejren i 5-års klassen ved det internationale stævne i spanske Vejer de la Frontera, hvor Danmark også var til start i Nations Cup

Copyright Ridehesten.com
Line Wartenberg Wollesen med Borriane. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En håndfuld danskere er i denne uge til start ved det internationale stævne i Vejer de la Frontera, Spanien, hvor der både er almindelige internationale konkurrencer, unghestekonkurrencer og Nations Cup på programmet. 

I går blev Nations Cup-konkurrencen afholdt, og her var Danmark til start med et hold. Til start som den første rytter på banen for Danmark var Christoffer Bertram Lindenberg med Imposant-O e. Breitling LS/Wolfgang. Denne ekvipage kom igennem med 12 fejl. Herefter leverede Theodor Linde med Kristal e. Callahan VDL/Concorde en runde med 14 fejl. 

De to næste ryttere fra Danmark, leverede de bedste danske resultater. Det var Kamilla Ladefoged Rasmussen med Chico Z e. Clinton/Quantum, der kom i mål med 4 fejl, mens Laura Baaring Kjærgaard med Qarisma van't Roosaaker e. Comme Il Faut/Diamant de Semilly leverede en flot fejlfri runde. Nations Cuppen blev vundet af Irland, mens Danmark sluttede som nr. 12.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev også til en dansk sejr i går, idet, at Line Wartenberg Wollesen leverede det hurtigste fejlfrie ridt i klassen for 5-års heste. Det gjorde hun i sadlen på Borriane FFA Z e. Bamako de Muze/Corrado I, og de sluttede altså som vinder ud af 25 ekvipager til start.

Det blev også til en dansk placering i konkurrencen for 7-års heste. Her var det Laura Baaring Kjærgaard, der blev nr. 14 med Amalfi JL Z e. Aganix du Seigneur Z/Calato Z. 

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen