Dansk sejr i distance i Tjekkiet

14-10-2008 15:02

Maja Golles

Tanja van Willigen har i weekenden vundet den 3-stjernede 120 km distanceklasse der blev afholdt i Tjekkiet.

Tanja van Willigen gennemførte 120 km klassen på Shajan i fin form og gik glat igennem alle dyrelægekontroller. Klassen startede kl. 5 om morgenen i mørke og tåge med meget ringe sigtbarhed. Stævnearrangørerne havde dog taget højde for dette og markeret vejen med blålys, hvilket lettede navigationen og gav en særlig stemning. Tanja fortæller om sin strategi, at hun fra start valgte at lægge sig i front, så hun kunne bestemme tempoet. En placering der passede hendes hest Shajan rigtigt godt, hvilket især stod klart da ekvipagen formåede at indhente 160 km-klassen der var startet en halv time før. "Det er ret usædvaneligt, at man indhenter en halv time på et distanceridt" fortæller Tanja stolt. Ekvipagen kunne gallopere i mål som den første rytter kl. 15.30 i fin form. Dermed var gennemsnitshastigheden på hele 15, 5km/t. "Det var et fantastisk flot ridt med udfordringer, som mørket om morgenen og en del store stigninger og små bakker, men der var heldigvis også flade strækninger indimellem. Det er rigtigt dejligt at afslutte en sådan og endnu dejligere at vinde et ridt i udlandet, da konkurrencen er væssentlig større her." siger en glad Tanja. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner