Dansk Grand Prix-sejr i Lier (video)

14-02-2024 18:18

I en tostjernet Grand Prix-springning i belgiske Azelhof  (Lier) med et stort, internationalt startfelt opnåede Truelsen-søstrene begge placering. Sejren gik til Anne-Kristine Rie Truelsen

Copyright Ridehesten.com
Anne-Kristine Rie Truelsen og Quemoy KT. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt intet mindre end 59 startende i CSI2* 145 cm Grand Prix Powered by Eurohorse, heriblandt også danske Tina Lund, red tvillingerne Anne-Kristine Rie Truelsen og Benedikte Rie Truelsen fra Capacity Horses begge fejlfrit i hovedspringningen og var blandt de 15, som gik videre til omspringningen.

Benedikte med den 18-årige zangersheide-hoppe Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire og Anne-Kirstine med sin 14-årige brandenburger-vallak Quemoy KT e. Quidam's Rubin/ Saccor.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kun fem ekvipager var fejlfrie i omspringningen, og hurtigst af dem alle var Anne-Kirstine og Quemoy KT i tiden 35,61 sekunder. Bag sig ligeledes fejlfrie i omspringningen have hun fem mænd fra Frankrig, Belgien, Tyskland og Italien, hvis heste slet ikke kunne følge med Quemoy KT. Derfor dik Anne-Kirstine Dannebrog til tops i søndags.

Han var virkelig god og med på den hele vejen og hurtig som altid. Jeg er meget stolt af ham, da det er min første sejr i en stærkt besat tostjernet Grand Prix, fortæller Anne-Kirstine.

Klassens resultat.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen