Dansk rytter snupper flere placeringer i Oliva Nova

21-04-2017 10:17

Torsdag havde den danske springrytter Shannon Meinert Ketterle en succesfuld dag på springbanen i Oliva Nova, hvor det blev indtil flere placeringer

Copyright Ridehesten.com
Shannon Meinert Ketterle og den 6-års Can´t Catch Me Db Z, der her ses ved Riders Cup 2016 
Nyheden fortsætter efter annoncen

Shannon Meinert Ketterle var en travl kvinde på sejrsskamlen torsdag ved det internationale springstævne i Oliva Nova, Spanien.

Med hesten Helomoa V&V  indtog Shannon Meinert Ketterle andenpladsen i 5 års youngster Tour(115cm). Det var en svær bane, der kostede mange fejl, og blot fire ryttere formåede at ride begge runder med nul fejl. Den danske duo havde dog ingen problemer med banens sværhedsgrad, der red begge runder med nul fejl. Ekvipagen red ind i tiden 34,87 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev til endnu en andenplads, da Shannon red på banen  i 6års youngster Tour(130cm)med Can´t Catch Me Db Z. e. Candillo/Nimmerdor  med nulfejl i begge runder. Ekvipagen rider ind i tiden 29,24 sekunder,  og med hele 1,18 sekunder til den new zealandske rytter, Daniel Meech, blev det en sikker andenplads.

I 7 års youngster Tour(140cm) viste Shannon endnu engang styrke og med Carlotta Caramba 4 e. Catoki/ Drosselklang II(opdr. Angelika Jahr-Stilcken) red ekvipagen ind på en sten sikker tredjeplads med nul fejl i tiden 31,61 sekunder.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner